Derfor giver det mening at være medlem af Politipensionisternes landsforening , klik her

Find seneste Nyt Fra Kredsene nederst på siden, eller klik her

JEG VIL IND/UDMELDES AF POLITIPENSIONISTERNES LANDSFORENING:
Kontaktformularer:
Indmeldelse, find det her
Udmeldelse, find det her
Adresseændring, find det her
Kontakt, find det her

 

Referat fra generalforsamling kreds 10, den 29. januar 2025

Referat af ordinær generalforsamling i Politipensionisternes Landsforening Kreds 10, Vestegnen, onsdag den 29. januar 2025 kl. 1600 på Politigården i Albertslund, Birkelundsvej 2, 2620 Albertslund.

Dagsorden:

1: Valg af dirigent.
Formand Jørgen Jensen bød velkommen til generalforsamlingen.
Han blev selv valgt som dirigent.
Indkaldelsen blev udsendt til medlemmerne den 2. januar 2025. Generalforsamlingen var lovligt indvarslet, krav om 3 ugers varsel.
Kreds 10 har 97 medlemmer. Kredsen har været lige over 100 medlemmer, men der har været naturligt frafald. Der deltog 33 personer i generalforsamlingen.

2: Godkendelse af fuldmagter.
Der var ingen fuldmagter.

3: Formandens beretning v/Jørgen Jensen.
Formand Jørgen Jensen aflagde den mundtlige beretning.

OK 2024-2026.
Han redegjorde for overenskomstforhandlingerne for 2024 – 2026. Resultatet blev 7,40 % stigning. CO10 havde medtaget vores krav om udbetaling af efterslæb på 1,79 % og krav om fuld ramme. Reguleringen på 1,79 % mislykkedes og det samme skete for kravet om fuld ramme begrundet i, at pensionisterne må ikke blive lønførende. Formanden havde erfaret, at de 1 % som den fulde ramme indeholdt og som pensionister ikke får nogen del af bl.a. bliver brugt til lokalløn.

Folkepension.
Folkepensionen vil i 2025 stige med 3,9 % stigning.

Ældreoprør.
Formanden henviste til en artikel Faglige Seniorers Nyhedsbrev om ældreoprør, hvor der er et interview med tidligere minister Trine Bramsen. Fra artiklen nævnte formanden, at seniorer diskrimineres på arbejdsmarkedet. Bl.a. ved jobansøgninger, der bliver afvist på grund af alder, selv om der er brug for deres arbejdskraft. Pensionister oplever problemer ved hjemtagning af lån i banker og kreditforeningen til f.eks. boligkøb. Pensionister skal vente i 2 år for at få reguleret deres folkepension.

Tjenestemandspensionen modregnes stadig i folkepensionstillægget.

Beskæftigelsesfradraget stiger (skattelettelse).

Samarbejde med andre foreninger.
Formanden omtalte, at der er et godt samarbejde med IPA og Vestegnens pensionistforening. Kreds 10 giver tilskud til de af vores medlemmer, der deltager i de udmeldte arrangementer.  Formanden takkede for det fine samarbejde. Kreds 10 arrangerer ikke en selv udflugter eller lign., men er en forening, der arbejder for bedre vilkår og pension til politipensionister gennem Politipensionisterne Landsforening.

Beretningen blev enstemmigt godkendt.

4: Indkomne forslag.
Der var ikke indkommet forslag til behandling.

5: Regnskab.
Kasserer Boye Nielsen redegjorde for regnskabet for 2024.
Indtægter: 4.137,41 kr.
Udgifter: 5.179,80 kr.
Underskud: 1.042,39 kr.
Indestående i LSB: 24.547,40 kr.

Generalforsamlingen i 2024 beløb sig til 2.526,00 kr.
Bestyrelsesmøder på 363,80 kr.
Der er givet tilskud til 3 arrangementer, samlet beløb 2.290,00 kr.
Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

6: Fastsættelse af kontingent.
Kontingentet blev fastholdt på 250,- kr. årligt. Det er besluttet af Politipensionisternes Landsforening på generalforsamlingen den 19. april 2024. Af kontingentet fordeles 50,- pr. medlem til lokalkredsene.

7: Valg.
a) 1 kasserer for 2 år - Boye Nielsen modtager genvalg.
Han blev genvalgt med akklamation.

b) 1 bestyrelsesmedlem for 2 år, – Vagner Eliseholm modtager genvalg.
Han blev genvalgt med akklamation.

c) 1 bestyrelsessuppleant – forslag modtages.
Ingen opstillede.

d) 1 revisor – Carsten Jansson modtager genvalg.
Han blev genvalgt med akklamation

e) 1 revisorsuppleant – forslag modtages.
Ingen opstillede

f) Delegerede til Landsforeningens generalforsamling jf. PL`s vedtægt
Formanden oplyste, at vi jf. vores medlemstal må stille med 3 delegerede.
Bestyrelsesmedlemmer deltager som delegerede.

8) Eventuelt.
På forespørgsel oplyste formanden, at Politipensionisternes Landsforening tæller 2450 medlemmer. Kreds 10 har 97 medlemmer.
Formanden takkede for god ro og orden.

Generalforsamlingen blev afsluttet kl. 1630

For referat: Harry Arnholtz.

Hvordan henter jeg referater

Referaterne er i det format der hedder pdf. Det kræver Adobe Reader.
Den er for det meste standard, men har du den ikke kan den hentes her

Til højre klik på det ønskede, eks. "Generalforsamlingsmøder".
Klik derefter på det ønskede referat, der så hentes.

Filen skal evt. gemmes på din pc, vælg et sted du vil have den liggende. Find den der, og klik på den for at åbne den.

SE KREDSENE PÅ KORT

SE KREDSENE PÅ KORT

Se Danmarks kort med kredsinddelinger, og med kredsnummer.
Vælg info og få mere information om kredsene.
Se hurtig klik for oplysninger om kredsbestyrelsen

Find det her...

NYT FRA KREDSENE

NYT FRA KREDSENE

Se det seneste nyt fra alle kredsene.
Vælg din kreds, eller vælg en anden kreds nyhedsindslag

 

Find det her...