Referat fra generalforsamling 2. apr. 2019 - Side 4

Artikelindeks

Dirigenten satte de foreslåede ændringer under afstemning. Ændringerne blev enstemmigt vedtaget.
Ingen ændringer til de foreslåede §§ 10-13.

I § 14 blev skriftligt foreslået konsekvensrettelser 3 steder, sådan at ordet regnskabskontrollanter – erstattes af revisorer.
Forslaget blev sat under afstemning og blev enstemmigt vedtaget.
Ingen ændringsforslag til §§ 15 og 16.

Det samlede forslag til nye vedtægter – med de her anførte ændringer i § 9 og i § 14 blev enstemmigt vedtaget.

Ad pkt.6.
Hovedkassereren fremlagde regnskabet for år 2018. regnskabet er udsendt til alle delegerede.
Det viste indtægter 706.699 og udgifter for 694.305 kr. samt et overskud på 12.394 kr. Det blev på forespørgsel oplyst, at foreningen betaler 300,-kr. i årligt gebyr til banken.
Regnskabet blev godkendt enstemmigt.

Ad pkt. 7a)-7b) samt pkt. 8.
Hovedkassereren foreslog uændret kontingent på 180,-kr. årligt.
Herunder fremkom forslag om at nedsætte et økonomiudvalg med det formål, at indkræve et højere kontingent til foreningen og derefter fordele et større beløb til kredsene. Baggrunden for forslaget er, at kontingentet til Landsforeningen er fradragsberettiget på selvangivelsen.
Uændret kontingent blev enstemmigt vedtaget. Det fremsatte forslag vurderes i den kommende periode. Erfaringerne har vist, at kontingentforhøjelse er en meget svær sag at gennemføre.
Hovedkassereren foreslog uændret tilskud til kredsene. Det er 40,-kr pr. medlem pr. år. Han forslog også, at et evt. overskud fra 2019 blev fordelt til kredsene som et ekstra tilskud.
Forslagene blev enstemmigt vedtaget.
Der blev også foreslået uændret diæt og rejsegodtgørelse, som er billigste offentlige transportmiddel. Forslaget blev godkendt enstemmigt.

Ad pkt.9.
Dirigenten konstaterede, at under punktet valg -var:
-næstformand Hans Agerbo Jensen på valg. Ingen modkandidat.
-hovedkasserer Poul Erik Jørgensen på valg. Ingen modkandidat.
-revisor Hans Jensen på valg. Ingen modkandidat.
-revisorsuppleant Erik Rèher på valg. Ingen modkandidat.
De foreslåede personer blev genvalgt med akklamation.

Hvordan henter jeg referater

Referaterne er i det format der hedder pdf. Det kræver Adobe Reader.
Den er for det meste standard, men har du den ikke kan den hentes her

Til højre klik på det ønskede, eks. "Generalforsamlingsmøder".
Klik derefter på det ønskede referat, der så hentes.

Filen skal evt. gemmes på din pc, vælg et sted du vil have den liggende. Find den der, og klik på den for at åbne den.