Referat fra kredsbestyrelsesmøde, kreds 7, 24. januar 2025
Politipensionisterne Kreds 7 Sydsjælland og Lolland-Falster Nyråd 24. januar 2025
Til kredsbestyrelsen.
Indkaldelse til kredsbestyrelsesmøde torsdag den 30. januar 2025 kl. 1000 hos kassereren Jørgen Brædder, Søndre Boulevard 93B, 4930 Maribo
Dagsorden:
1. Godkendelse af dagsorden
2. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde med evt. opfølgninger.
3. Meddelelser fra
a. Formanden
Landsforeningens generalforsamling – delegerede – vi har jo minus én i år
Medlemsoversigten
b. Øvrige bestyrelsesmedlemmer / lokalforeningerne
4. Økonomi
5. Kredsgeneralforsamling – de sidste detaljer
Indkaldelse og udsendelse
Gæst(er) Politidirektøren / Politiforeningen/afdelingsleder Rune Nielsson, Personfarlig??
Dirigent
Tilmeldingsfrist
6. Eventuelt
Referat fra bestyrelsesmøde
Alle var mødt: Arne Holdensen, Jørgen Brædder, Peter Møller Sørensen, Bonnie Ludvigsen, Mogens Larsen og Hilmer Ringer
Ad 1.
Dagsorden godkendt
Ad 2
Referat godkendt uden bemærkninger.
Ad 3.
a.
Arne omtalte Landsformandens ”opråb” om skattelettelserne, der blev væk for pensionisterne og roste Mogens Winding for at være trådt i karakter som fagforeningsformand.
Han omtalte også formandens skrivelse af 24.01.25 til Politiforeningen og skrivelse af 27.01.25 fra Senior- og Pensionistforeninger i CO10.
Ved landsforeningens generalforsamling i Odense den 10.04.25 er vi desværre nede på 5 delegerede incl. formanden, fordi vores kreds nu er nede på under 200 medlemmer. Vores kreds har også medvirket hertil ved dødsfald, udmeldinger og sletning.
b.
Peter fortalte om generalforsamling i sidste uge. 16 ud af 60 medlemmer var mødt op.
Der blev valgt ny kasserer.
Generelt trænger medlemsskaren til et let spark.
Bonnie skal have generalforsamling den 11.02.
Hun beklagede, at Morten Frandsens bisættelse på grund af ude fra kommende omstændigheder kun havde få deltagere fra foreningen.
Foreningen har ca. et arrangement om måneden.
Hilmer fortalte, at de skal have generalforsamling den 19.02.25.
Der skal vælges ny kasserer. Leif Nygaard – der har været med fra starten – genopstiller ikke.
I den forbindelse bliver der oprettet foreningskonto i Lån & Spar, hvor der ikke betales gebyr.
Der er som vanligt planlagt 4 fælles aktiviteter i årets løb.
Mogens omtalte generalforsamling den 28.02.25.
Formanden er på valg hvert år.
Næstformanden genopstiller ikke.
Med Seniorklubben er der aftalt julefrokost sidste fredag i november.
Jørgen kunne fortælle, at 32 deltog i julefrokosten.
De har 48 medlemmer.
Generalforsamling den 26.03.25. Med spisning á kr. 150. Der plejer at være omkring 30 deltagere.
Ad. 4
Foreningens beholdning er kr. 4.408,86
Besluttet at give et medlemstilskud på kr. 35.
Apropos medlemstilskud vil Jørgen gennemgå, hvor mange tilskudsberettigede medlemmer, der er medlemmer i flere lokalforeninger. Antallet af tilskudsberettigede medlemmer – meddelt af lokalforeninger – er nemlig højere end det antal medlemmer, der er registreret i Landsforeningen!
Enighed om, at det er et relevant spørgsmål.
Ad 5.
Kredsgeneralforsamling afholdes på PG i Næstved den 20. FEB 2025 kl. 1400.
Tilmeldingsfrist: 13. FEB 2025.
Indkaldelsen udsendes i dag.
Politiforeningen ved Anders Koefoed inviteres.
Ingen forslag om dirigent.
Bonnie får Troels Haugsted til at kontakte kantinen.
Ad. 6
Næste bestyrelsesmøde den 12. JUN 2025 kl. 1000 hos Bonnie.
Mødet afsluttet kl. 1145
Hilmer Ringer
referent