Referat fra HB møde den 11. marts 2025

Referat fra HB-møde, den 11. marts 2025 kl. 1030 Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense.

Dagsorden
1. Mødet åbnes
2. Godkendelse af dagsorden
3. Godkendelse af referat fra sidste møde.
4. HB-møde i efteråret (hvorledes skal det afvikles.)
5. Generalforsamling den 10. april 2025, drøftelse af dagsordens punkter.
6. CO10, herunder
a. Regulering 01.04.25
b. Møde i Sammenslutning i CO10 den 5. marts 2025, herunder
1. OK26 tiltag (møde med CFU organisationer, herunder møde med Djøf den 27.01.25,
2. brev til finansordførere m.fl.
3. Opfølgning på graf om udvikling i pensioner m.v.
c. OK26 konference 17. marts 2025
7. Møde med direktøren for Faglige Seniorer den 27. februar 2025, herunder
a. Fremtidig strategi for tjenestemandspensionister/folkepensionister
b. Andre fordele
c. Eventuelt medlemskab af Faglige Seniorer, jfr. FU-referat
8. Fremtidigt samarbejde med Politiforbundet, herunder
a. Mødet med Heino Kegel den 24. januar 2025, herunder næste møde den 26. marts 2025.
b. Deltagelse ved Politiforbundets Kongres, maj 2025.
c. Drøftelse af fremtidigt tilhørsforhold til Politiforbundet.
9. Lån og Spar
10. Medlemstal, herunder
a. Gennemgang af tal for indmeldelse/udmeldelse/sletning/dødsfald, pr. kreds.
b. Kontakt til kredsformænd ved udmeldelse/sletning, jfr. FU-referat
11. Øvrige meddelelser fra Formanden
12. Meddelelser fra Næstformand, herunder bl.a.
a. Henvendelse fra Light4Blue om samarbejde
b. Kommende artikler i Dansk Politi, deadlines m.v. (Derfor…/Tjenestemandsbegrebet/Åbent brev (finansbrev)/Pres på Den Danske Model)
13. Meddelelser fra Hovedkasserer
14. Meddelelser fra Medlemssekretær
15. Orientering fra kredsene
16. Hjemmesiden, herunder
a. Møde med webmaster, Allan Madsen
b. Opdatering/ajourføring af hjemmesiden.
17. Eventuelt
18. næste møde, forslag: mandag den 8.september 2025

Ad pkt. 1-2-3 og 4.
Formanden bød hovedbestyrelsen velkommen til mødet og rettede en særlig velkomst til Jørgen Fisker, nyvalgt kredsformand i kreds 3. Der var afbud fra kreds 4 og kreds 7.

Hovedbestyrelsen godkendte den udsendte dagsorden.

Referatet fra sidste HB-møde, d. 9. september 2024, blev godkendt uden bemærkninger.

Hovedbestyrelsen drøftede afviklingen af efterårets HB-møde. Det blev besluttet, at mødet afvikles som almindeligt 1-dagsmøde. Datoen blev aftalt til mandag d. 8. september 2025.

Ad pkt. 5.
Hovedbestyrelsen gennemgik dagsordenen til generalforsamlingen d. 10. april. Der var enighed om, at foreslå Søren D. Sørensen, som dirigent. Der foreslås en justering af vedtægtens § 3, således det tydeliggøres, at politifolk, der er pensioneret af helbredsmæssige årsager, kan optages som medlemmer i PL uanset alderen.
Der foreslås uændret kontingent ( 250,.kr,. årligt) uændret kredstilskud ( 50,-kr. pr. medlem) og uændrede regler for rejsegodtgørelse.
Hovedkassereren og næstformanden er begge villig til genvalg. Der skal vælges 1 ny revisor, da kr. Rosborg ikke genopstiller. Forslaget er Torben Krog Jensen, kr. 11. Som ny suppleant foreslås: Bjørn Sørensen, kr. 11.
Det blev aftalt, at formanden for Fyns Politiforening, Per Svanegaard, inviteres. Æresmedlem Niels Christensen har meddelt afbud af helbredsmæssige årsager.

Ad pkt. 6 og 7.
Formanden oplyste, at reguleringsordningen udmønter negativ regulering pr. 1. april på -0,78 %. Der var i OK24 aftalt en regulering på 1,27 % og der var en skønnet positiv regulering på 0,04 %, Regulering blev desværre negativ.. Den reelle regulering af løn- og pensioner pr. 1. april bliver på 0,41 %, når alle tekniske finesser er fjernet.
CFU har i den anledning anmodet om et møde med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, da det har vist sig, at de midler, der er afsat til ”Fritvalgsordningerne” ikke er medregnet. Det viser sig også, at om kring halvdelen af de privat ansatte ikke er medlem af DA og derfor ikke indgår i beregningerne.
Det er i OK-24- aftalt, at der pr. 1. november 2025, skal være en forhandling og en status på reguleringsordningen. Her vil CFU fremlægge problemerne. Der er aftalt en regulering 0,20 % pr. 1. nov. 25 og hertil kommer resultatet af de aftalte forhandlinger om udviklingen på det samlede arbejdsmarked i hele aftaleperioden.
Fra mødet i Sammenslutningen omtalte formanden, at man med henblik på OK26 satsede på, at få alle grupper fra CFU området med ved fremsættelsen af aftalekrav. DJØF har givet tilsagn om at deltage. Det er allerede til september, at der skal fremsættes krav til OK26.
Han oplyste, at den tidligere nævnte skrivelse til partiernes finansordfører justeres og derefter fremsendes til Lønningsrådet. Det er her, der træffes afgørelsen om reguleringen af pensionerne.
CO10 afholder d. 17. marts OK26-konference, hvor Sammenslutningen har 2 deltagere.
Sammenslutningen foreslår også, at CO10 skal justere på vedtægterne igen. Det er anført, at pensionisterne kun kan stemme på emner/punkter, der vedrører dem. Men det er kun rimeligt, at pensionister også kan stemme , når der er tale om valg til formand og næstformand. Sammenslutningen mener ikke, at det er en sag, der skal afgøres af dirigenten i det enkelte tilfælde.

Formanden omtalte mødet med direktøren for Faglige Seniorer, Palle Smed. Organisationen har 260.000 medlemmer og har stor politisk indflydelse. Strukturen er bygget op med mange udvalg og arbejdsgrupper samt lokalforeninger. Han påpegede, at der var mange muligheder og fordele ved at være medlem i Faglige Seniorer. Det vil koste Pl ca. 11.800 ( 5,-kr. årligt pr. medlem) samt udgifter til deltagelse i div. møder, som hver forening selv skal afholde.
Der skal oplyses, navn og fødselsdato samt adresse på nye medlemmer. Hovedbestyrelsen drøftede
om vi (PL) kunne levere de nødvendige oplysninger uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Det blev på mødet aftalt, at formanden skulle undersøge spørgsmålet nærmere således at den endelige beslutning kunne træffes på et fuldt oplyst grundlag. Bestyrelsen var indstillet på en indmeldelse.
Formanden har efterfølgende haft kontakt til Faglige Seniorer. Der skal oplyses om – navn-adresse-cpr.-mail-telefonnummer-landekode og fagforenings tilhørsforhold. Altså alle medlemsoplysninger.
Da dette ikke blev oplyst på mødet, har der været foretaget høring blandt bestyrelsesmedlemmerne. Et stort flertal er enig i, at beslutningen om medlemskab af Faglige Seniorer udsættes til generalforsamlingen i 2026 . I den mellemliggende tid udarbejder FU et oplæg, der indeholder alle nødvendige oplysninger ved et medlemskab af Faglige Seniorer. Oplægget drøftes på HB-mødet i september og derefter kan oplægget drøftes ude i kredsene, sådan at den endelige beslutning kan træffes på generalforsamlingen i 2026.
Denne procedure har ved den omtalte høring fået tilslutning af et stort flertal af bestyrelsesmedlemmerne.

Ad pkt.8 og 9.
Formanden omtalte samarbejdet med Politiforbundet og oplyste, at næste møde afholdes onsdag d. 26. marts.
Vi føler, at der fortsat mangler svar på nogle af de rejste emner, f.eks deltagelse på senkarrierekurserne for at orientere om PL.
Vi har fået tilsagn om, at blive inddraget i et kommende OK26-udvalg, såfremt der opstår spørgsmål om pensionerne og reguleringen heraf.
Det er oplyst, at Politiforbundet har 2632 pensionistmedlemmer – fordelt med 1401 passiv og 1231 passiv+ medlemmer. Det kunne være et mål, at det var PL, der var ”talerør” for alle
pensionistmedlemmer. Han rejste spørgsmål om kontingentet til CO10 for disse pensionister.
Formanden rejste spørgsmålet om en nærmere tilknytning til Politiforbundet og hvordan det eventuelt kunne foregå. I kreds 11 er det drøftet, om man skulle udarbejde forslag om, at der skulle arbejdes for at få oprettet en landsdækkende kreds for Politipensionisterne, som samtidig var en del af Politiforbundet. Konklusionen på drøftelserne i hovedbestyrelsen var, at der fortsat var fuld opbakning til den nuværende ordning, hvor PL er med i Sammenslutningen og samarbejder med Politiforbundet. Der var også enighed om, at dette samarbejde fortsat kan forbedres og udbygges.
På det kommende møde vil vi også foreslå, at vor artikel i Politibladet fremrykkes og fremgår af indholdsfortegnelsen.
Politiforbundet afholder kongres d. 22 og 23 maj i Århus. Formand og næstformand deltager fra PL:

Den tidligere omtalte sag om at være fordelskunde i Lån & Spar er blevet aktuel igen, da flere er blev nægtet at være fordelskunder, når de ikke samtidig er medlem af Politiforbundet.
Sagen tages op på mødet d. 26., da det må være rimeligt, at politiforbundet søger at finde en løsning, inden vi søger andre løsninger.
Børge Nielsen, kreds 1, oplyste, at han havde haft flere henvendelse fra medlemmer om emnet. Han svarede i disse tilfælde, at pågældende skulle ringe til Lån & Spar, hovedkontoret, og sige, at han via Sammenslutningen var medlem af CO10 og dermed stadig berettiget til at være fordelskunde. Da han ikke havde modtaget tilbagesvar, var det hans opfattelse, at denne fremgangsmåde kunne være en løsning.

Ad pkt.10-11-12-13 og 14.
Hovedbestyrelsen tilsluttede sig indstillingen fra FU, hvorefter medlemmer, der ikke har betalt kontingent ved første opkrævning tilstilles indtil 2 rykkere. Derefter kontaktes den pgl. kredsformand, som tager kontakt til pgl. og/eller får slettet det pgl. medlem.
Formanden oplyste, at der pr. 1 januar er kommet nye regler for personer, der har glemt at forny kørekortet. Nu kan kørekortet fornys selvom, der er gået mere end 3 år efter udløbsdatoen, såfremt man ikke har været frakendt førerretten.

Der er nyt fra Popermo. Der ændres ikke på pensionistulykkesforsikringen, når man fylder 70 år.

Formanden oplyste, at der er ansøgt om det årlige tilskud fra Politiforbundet. Beløbet på 20.000,-kr. er modtaget.

Jørgen Jensen oplyste, at han havde undersøgt baggrunden for foreningen LIGHT4Blue, som arbejder med hjælp og støtte til sygepensionerede politifolk. Foreningen ønsker at oprette kontaktpersoner rundt omkring i landet til at hjælpe i deres mentor ordning.
Hovedbestyrelsen besluttede, at der tages kontakt til foreningen, som tilbydes at komme med et indlæg på generalforsamlingen d. 10. april.

Næstformanden oplyste, at der er deadline til Politibladet d. 25. marts- d. 26. maj – d. 26. august -d. 5. oktober og den 25. november. Formand/næstformand producerer artiklerne til bladet, bortset fra årets sidste blad, hvor der, som tidligere, udarbejdes en oversigt over generalforsamlingerne i 2026.

Hovedkassereren fremlagde det reviderede regnskab for 2024. Det fremlægges på generalforsamlingen. Regnskabet viser et underskud på driften på 19.614,38 kr. Han bemærkede, at alt tyder på, at der for 2025 kan blive overskud på driften med kontingentforhøjelsen pr. 1. januar.

Medlemssekretæren oplyste, at vi pt. er 2353 medlemmer. Der er i 2025 modtaget 10 indmeldelser. 3 har meldt sig ud og 20 er afgået ved døden.

Ad. pkt. 15-16-17 og 18.
Det fremgik af orienteringen fra kredsene, at 2 kredse endnu ikke havde afholdt generalforsamlingen.
I kreds 3 blev Jørgen Fisker, nyvalgt som formand og i kreds 4 fungerer Johannes Larsen perioden ud efter Svend Sandberg.
Der var afbud fra kredsene 4 og 7. Fra kreds 10 blev oplyst, at man fortsat kan holde møderne på Politigården og i år blev der afholdt 3 generalforsamlingen på stribe ( kredsen, Seniorklubben og IPA)
Kreds 12 afholdt generalforsamling i lokaler på Listed havn, da man ikke ønsker at komme på Politigården. Det er blevet for besværligt.

Formanden oplyste, at han havde afholdt møde med webmaster Allan Madsen, som fortsætter i job bet indtil videre. Der er gennemført en opdatering og ajourføring af hjemmesiden.

Næste HB-møde blev aftalt til mandag d. 8. september -samme sted.

Formanden takkede bestyrelsen for et godt møde og en god debat og ønskede alle en god hjemrejse.

Ref. Mogens Winding/Hans Agerbo Jensen

Hvordan henter jeg referater

Referaterne er i det format der hedder pdf. Det kræver Adobe Reader.
Den er for det meste standard, men har du den ikke kan den hentes her

Til venstre klik på det ønskede, eks. "Generalforsamlingsmøder".
Klik derefter på det ønskede referat, der så hentes.

Filen skal evt. gemmes på din pc, vælg et sted du vil have den liggende. Find den der, og klik på den for at åbne den.