Referat fra generalforsamling kreds 11, den 7. februar 2024
Referat fra generalforsamling, Kreds 11 den 7. februar 2024
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Godkendelse af fuldmagter
3. Formandens beretning
4. indkomne forslag
5. regnskabet forelægges til godkendelse
6. fastsættelse af kontingent
7. valg:
a. Bestyrelse
b. Revisor
c. Valg af delegerede til PL’s generalforsamling,, jfr. PL*s vedtægt § 10
8. Eventuelt.
Ad 1: Formanden åbnede generalforsamlingen og bød velkommen. Han foreslog Hans Agerbo Jensen som dirigent. Han blev valgt med akklamation. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, idet indkaldelsen er bragt i bladet Dansk Politi nr. 6 fra december, og på politipensionisternes hjemmeside d. 12-1-23, så det er mere end de foreskrevne 3 uger. Der var ingen indsigelser mod det.
Ad 2: Der var ingen fuldmagter.
Ad 3: Formanden startede med nogle generelle betragtninger.
Han orienterede derefter om, at kreds 11 består af Kbh, Frederiksberg og PET’s seniorforening. Det er også prøvet at få foreningen i Politiskolen med, men de har ikke vendt tilbage på henvendelsen.
Det næste punkt, han orienterede om, var samarbejdsaftale med Politiforbundet. Det er bl.a. aftalt, at 2 repræsentanter kan deltage som observatører ved politiforbundets kongres som observatører og med taleret i pensionsspørgsmål, ligesom det er aftalt et tættere samarbejde med at skaffe flere medlemmer til vores forening. Det er i form af opfordring til afholdelse i de lokalepolitiforeninger af et lokalt arrangement med kommende pensionister, evt. med en arbejdsfrokost kort tid før, de går på pension.
Formanden orienterede om status for forhandlingerne ved OK 24, herunder behandlingen af de krav, vi er kommet med gennem landsforeningen. Vores hovedprioritet er, at alle løndannelser skal indgå i reguleringen af pensionen. Vi ville også gerne have kompenseret for vores efterslæb på 1,79%, men dette punkt er henvist til behandling i lønningsrådet. Forhandlingerne er endnu ikke afsluttet, men vi håber, det lander på ca. 10%. Stor tak til Hans Agerbo og Mogens Winding for deres store arbejde for at få vores krav med.
Han omtalte derefter forslaget til ny ældrelov.
Formanden sluttede med et tak til bestyrelsen for arbejdet i de forløbne år. Han afsluttede sin beretning med et citat fra Churchill. Herefter overdrog han beretningen til debat.
Bo Jonassen savnede et punkt med vilkår i L og S bank. Han nævnte, at han havde resoneret sig frem til, at det åbenbart er Politiforbundet, der har fundet på forholdet om, at man ikke kunne fortsætte som fordelskunde i L og S, hvis man ikke har meldt sig ind i Politiforbundet i den nye ordning.
Hans Agerbo fortalte, at man i PL har valgt at holde lav profil, da det ikke har haft reel betydning, da ingen pt er ramt af det. Man tager det op igen, når OK24 er overstået.
Jørgen Fischer omtalte, at han ikke var i tvivl om, at PL har gjort alt for at få vores krav med. Han var dog overrasket over, at vores krav om indhentning af efterslæb er taget af bordet ved overenskomstforhandlingerne og henvist til behandling i lønningsrådet. Der skulle have været forhandlet først ved OK, og derefter lønningsrådet, hvis man ikke kunne opnå enighed.
Formanden replicerede, at det er et eksempel på, at vi langsomt glider tilbage i indflydelse.
Ad 4: Der var ingen indkomne forslag.
Ad 5: Regnskabet blev fremlagt af kassereren. Han redegjorde for tallene og fordelingen mellem de 3 tilsluttede klubber. Der blev udtrykt ønske om at få regnskabet sendt ud inden generalforsamlingen, når det er revideret, det blev der givet tilsagn om. Regnskabet blev enstemmigt godkendt.
Ad. 6: Kontingent er stadig 0 kr. og det var der ingen indvendinger mod.
Ad. 7: Valg til bestyrelsen: Der blev foreslået valg af Annette Nielsen til ny formand. Hun blev valgt, Torben Krog var på valg, og han blev genvalgt. Derudover består bestyrelsen af Hans Flûgge, Peer Withagen (udpeget af foreningen for Frederiksberg) og Keld Rasmussen, (for foreningen i PET). Torben Randrup er suppleant og Søren D Sørensen er ny suppleant..
Valg af revisor: Alfred Gavnholt var på valg og blev genvalgt. Derudover er Kristian Rosborg også revisor.
Valg af revisorsuppleant: Niels Rasmussen blev foreslået og valgt.
Valg af delegerede: Der er 13 pladser til LP’s generalforsamling d. 20-4-23, og der blev foreslået:
⦁ Torben Krog
⦁ Annette Nielsen
⦁ Christian Ehlert Jensen
⦁ Søren D
⦁ Mads Iversen
⦁ Keld Rasmussen
⦁ Per Lund Sørensen
⦁ Torben Randrup
⦁ Bo Jonassen
⦁ Alfred Gavnholt
⦁ Mogens Voigt
⦁ Per Leo Jepsen
⦁ Jørgen Fischer.
Der blev givet carte blanche til at udpege nye, hvis der skulle være frafald.
Ad. 8: Der lød en stor tak til Søren D. Sørensen for hans mangeårige virke, hvor han flittigt har delt ud af sit vid. Forsamlingen kvitterede med en klapsalve.
Formanden takkede dirigenten for god og myndig mødeledelse og erklærede generalforsamlingen for afsluttet.
For referat
Annette Nielsen