Har vi en ældrebyrde

Taastrup den 08-10-2022

Ref. Søren D. Sørensen

Politipensionisternes landsforening.

Kreds 11.

HAR VI EN ÆLDREBYRDE?

Gennem mange år har nogle talt om den såkaldte ældrebryde, som om det forhold, at vi fra 2002, hvor der var 750.000 borgere over 66 og til i dag, hvor tallet er 1,1 million borgere over 66 år. Især for så vidt angår ”belastningen” for samfundsøkonomien skulle det være eller blive et problem hævder nogle. Men ikke desto mindre har en økonom var Århus universitet for flere år siden regnet sig frem til, at takket  være pensionisternes betaling af personskat, ejendomsskatter, energiafgifter (topaktuelt i tiden), moms (endnu mere aktuelt i tiden, hvor staten øger sine indtægter fra momsen fordi den beregnes som en fastprocentdel af den stigende grundpris på energien), moms på fødevarer (også her tjener staten på de stigende grundpriser), kopskat af private pensionsordninger og formueskat, er pensionisterne rent faktisk nettobidragydere til samfundsøkonomien.

Med andre ord behøver vi pensionister ikke at gå rundt med hovedet under armen i forhold til de øvrige befolkningsgrupper, men kan med fuld ret kræve vores andel af velfærdssamfundets servicetilbud.

Desværre udvikler vilkårene for pensionistgenerationerne sig ikke helt så positivt, når det gælder de basale velfærdsydelser. Således fik ældre p 80 eller derover i 2008, som har behov for både personlig pleje (hjælp til bad, komme ind og ud af sengen, blive klædt på etc.) og praktisk hjælp (rengøring, tøjvask og hjælp til mad) i gennemsnit tildelt to timer og tre kvarters hjælp om ugen, men nu er der skåret ca. en time om ugen af hjælpen. Hertil kommer at andelen af ældre over 80 år, der er visiteret til hjemmehjælp, er faldet markant. Ændring i procent: +80-årige hjemmehjælpsmodtagere – 17 pct. +80-årige som udelukkende modtager praktisk hjælp – 12 pct. + 80-årige som udelukkende er modtager af personlig pleje – 12 pct. + 80-årige modtagere af både praktisk hjælp og personlig pleje – 22 pct.

Men hvorfor nu denne udvikling, når Århus økonomen har regnet sig frem til, at vi pensionister er nettobidragyder til samfundsøkonomien. Svaret findes i omprioriteringen af samfundsøkonomien, hvor reguleringen er taget til i en grad, så bøde borgere og sagsbehandlere farer vild i reglerne og bureaukratiet er udvidet, så papirer og processer suger tiden og økonomien fra de varme hænder, der skulle yde der borgervendte service i dette tilfælde til pensionisterne.

Desuden har samfundet måtte dirigere en del af samfundsøkonomien over mod nye områder man helst ikke vil debattere. Når hertil kommer de afledte effekter af den pandemi vi har været/er udsat for, samt den eskalerende sikkerhedssituation i Europa, som kræver forøgede forsvarsudgifter over de kommende år, ja så udfordrer det den samlede samfundsøkonomi, der skal kunne bære velfærden.

Løsningen er måske at vende tilbage til en værdidiskussion og finde ud af, hvad velfærdsstaten skal og ikke skal. Hvis vi synes, at den skal en hel masse, så vil det koste en hel masse. Det ligger måske i kortene, at borgerne bliver nødsaget til at klare flere ting selv. Ikke kun på grund af manglende samfundsøkonomi, men i høj grad fordi der mangler arbejdskraft til de varme hænder. Det er en kendt sag, at der mangler sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, folkeskolelærere og børnepædagoger blandt andet fordi antallet af bureaukrater er steget og fordi erhvervsfrekvensen blandt nogle nye befolkningsgrupper er lavere en for den øvrige befolkning.

PENSIONEN.

Derfor betyder den pension som vi skal afholde de fremtidige udgifter med meget, som er godt beskrevet af landsformanden for Danske Politipensionisters landsforening i sidste nummer af Dansk Politi. Vi glæder os i den sammenhæng over det tættere samarbejde, som er etableret mellem Politiforbundet og Politipensionisternes landsforening, der via CO 10 har forhandlingsretten til de fremtidige pensioner.

Min opfordring til alle nuværende tjenestegørende i Politiet, at de, når de bliver pensionister, melder sig ind i Politipensionisternes landsforening for herigennem at have indflydelse på deres fremtiden pensions vilkår, Ydermere, at man melder sig ind i den lokale politipensionist klub, hvor man kan pleje sit lokale netværk og have hyggelige timer sammen med kolleger.