Referat fra bestyrelsesmøde kreds 8 den 27. marts 2025

Referat fra bestyrelsesmøde torsdag den 27. marts 2025 hos Christa Zabel, Solbærvænge 27, 4660 Store Heddinge. 

Dagsorden:

1.   Velkomst

2.   Godkendelse af referat fra sidste møde

3.   Generalforsamlingen 10. april 2025 i Odense

4.   Efterårstur 2025

5.   Næste møde.

6.   Eventuelt.

Deltagere: Christa Zabel (CZ) – Carl Emil Nielsen (CEN). Peter Ludvig Ladegaard (PLL), Bjarne Lassesen (BL) - Niels Mogensen (NM) samt suppleant Lars Poulsen (LP)

AD 1:

Formanden bød velkommen og orienterede herefter om seneste nyt fra Landsforeningen. Blandt andet om problematikken vedrørende vores vigende tilslutning til Landsforeningen for Politipensionister både lokalt og på landsplan.

Her er vi af den opfattelse, at Politiforbundet kunne være mere aktive med at gøre kommende pensionister opmærksom på, at melde sig ind i Landsforeningen for Politipensionister og gøre opmærksom på, at det er Landsforeningen for Politipensionister der via CO 10 forhandler vores pension.

BL kunne godt få den opfattelse, at Politiforbundet via den indførte mulighed for pensionister til igen at blive medlem i Politiforbundet under +/- medlemstilbuddet var med til at mindske tilslutningen til Politipensionisterne.

Formanden orienterede ligeledes om Hovedbestyrelsens drøftelse af muligheden for at Landsforeningen for Politipensionister meldte sig ind i ”Faglige Seniorer”, der qua deres store medlemsantal, havde en betydelig politisk indflydelse.

Der var dog en del problematikker vedrørende dette medlemskab, og Hovedbestyrelsen vil tage det op på et hovedbestyrelsesmøde i september, hvorefter kredsene kunne drøfte dette inden generalforsamlingen i 2026.

I øvrigt henvises der til Landsforeningens hjemmeside, hvor dette spørgsmål og andet er beskrevet nærmere.

AD 2:

Referatet fra sidste møde den 30. januar 2025 blev godkendt.

AD 3:

Dagsorden til generalforsamlingen i Landsforeningen 10. april 2025 i Odense blev gennemgået.

Christa Zabel, Bjarne Lassesen, Nielsen Mogensen og Carl Emil Nielsen deltager.

Ad 4:

Efterårsturen blev drøftet og bestyrelsen nåede frem til, at CEN skulle undersøge mulighederne for et besøg på Frihedsmuseet med efterfølgende frokost på Cafe Petersborg i Bredgade. Herunder prisen for et sådant arrangement.

Datoen blev fastsat til tirsdag den 16. september 2025

Ad 5:

Næste bestyrelsesmøde afholdes tirsdag den 03. juni 2025 kl. 1100 hos Bjarne Lassesen

Ad 6:

Kassereren oplyste, at foreningen havde en kassebeholdning på 6055,23kr.

                                                                                                                                  

REF/CEN

Hvordan henter jeg referater

Referaterne er i det format der hedder pdf. Det kræver Adobe Reader.
Den er for det meste standard, men har du den ikke kan den hentes her

Til venstre klik på det ønskede, eks. "Generalforsamlingsmøder".
Klik derefter på det ønskede referat, der så hentes.

Filen skal evt. gemmes på din pc, vælg et sted du vil have den liggende. Find den der, og klik på den for at åbne den.

SE KREDSENE PÅ KORT

SE KREDSENE PÅ KORT

Se Danmarks kort med kredsinddelinger, og med kredsnummer.
Vælg info og få mere information om kredsene.
Se hurtig klik for oplysninger om kredsbestyrelsen

Find det her...

NYT FRA KREDSENE

NYT FRA KREDSENE

Se det seneste nyt fra alle kredsene.
Vælg din kreds, eller vælg en anden kreds nyhedsindslag

 

Find det her...