Referat fra bestyrelsesmøde den 20. juni 2024 kreds 3
Indkaldelse til bestyrelsesmøde torsdag den 20. juni 2024 kl. 1000 hos Daugbjerg Kalkgruber (cafeen), Dybdalsvej 18C, 8800 Viborg.
Dagsorden
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden.
2. Bemærkninger til bestyrelsesmødet 190324.
3. Bemærkninger til PL.s generalforsamling 180424.
4. Status for medlemmer i kreds 3 v/formanden.
5. Orientering v/kassereren.
6. Indstillingsnotat fra Mogens Winding.
7. Notat fra møde mellem CO 10 og Sammenslutningen 230524.
8. Forslag til virksomhedsbesøg i.f.m. generalforsamling 2025?
9. Eventuelt
Efter frokost afvikles møde med Carsten om medlemsmøde i Daugbjerg Kalkgruber.
Kaffe/brød ved mødets start og en lettere arbejdsfrokost.
H.J. Blicher Lauritzen
Formand
AD 1: Alle mødt og dagsorden godkendt.
Ad 2: Ingen kommentarer til bestyrelsesmødet 19/3-24.
Ad 3: God afvikling af generalforsamling 2024. En mindre kontingentstigning fra kr. 200 til kr. 250 med virkning fra 2025 blev aftalt. Samtidig blev det vedtaget at det årlige tilskud fra Landsforening til Lokalkredsene ændres fra kr. 40 til kr. 50 til lokale arrangementer. Ved møder i Landsforeningen ydes godtgørelse svarende til DSB-standardbillet plus pladsbillet. Under særlige omstændigheder kan der udbetales kilometerpenge – laveste takst.
AD 4: Formanden, (HJ), oplyste at vi er 191 medlemmer i kreds 3. Vi har i 2024 fået 7 nye medlemmer. Vores medlemstal er dalet fra 206 medlemmer i 2021. Én af årsagerne kan skyldes at vi nu kan være passiv og passiv + medlemmer i Politiforbundet. Det ville også være en fordel, hvis Landsforeningen kunne få et indlæg ved seniorkurserne i politiet, HJ tager dette med til næste HB-møde. Ved medlemmets død kan hustru/samlever optages som medlem af vores forening (PL) .
Ad 5: Kassereren, (JF), oplyste, at vi havde en sund økonomi i kredsen.
Ad 6: Indstillingsnotat fra Mogens Winding: Landsforeningen har fremsendt forslag til Politiforbundet om nedsættelse af arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for direkte overførsel fra Politiforbundet til Landsforeningen ved pensionering, evt. som den norske model med automatisk overførsel til politipensionistforening, medmindre medlemmet modsætter sig.
Ad 7: Af notat fra mødet fremgår det, at vi har et særlig krav på 1,79 % ved kommende overenskomstforhandlingerne.
Ad 8: Vi har ikke umiddelbart nogen forslag til et kommende besøg hos en virksomhed. Vi går i tænkeboks.
Ad 9: Intet hertil.
Herefter møde med bestyreren om et kommende medlemsmøde i Daugbjerg Kalkgruber.
Ref. N.O. Jespersen.