Et historisk tilbageblik - Side 5
Artikelindeks
På den ordinær generalforsamling den 5. april 2006 på Aalborg Politigård blev John Jensen, Odense, formand for Landsforeningen. Bestyrelsen er herefter John Jensen, formand -Niels Christensen, næstformand/sekretær – Bent Cavour Nielsen, kasserer – Anton Jensen(repr. Jens Bent Christensen) – Børge Barret Thomsen – Preben Stormfeldt – Ejner Jensen(repr. Henning Skov-Hansen) – Jørgen Nielsen Ourø – Jens Holm Rasmussen – Fin Vesterdahl. Kontingentet blev hævet til kr. 160.-
På den ordinære generalforsamling den 11. april 2007 i København på station ”Bellahøj” blev det bestemt, at Landsforeningen fulgte Politiforbundets nye kredsinddeling, hvorfor der nu skulle oprettes 12 nye kredse i stedet fore de 6 nuværende. Formanden havde nu sæde i SC`s hovedbestyrelse samt i CO II´s repræsentantskab.
Forretningsudvalgsmøde den 26. juni 2007 i Politiforbundet med John Jensen – Niels Christensen – Bent Cavour Nielsen – Per Kjærsgaard Ibsen. Der blev udarbejdet vejledning til vedtægter for kredsforeningerne. Vi er nu over 2000 medlemmer, hvorefter vi vil have yderligere en repræsentant i SC´s repræsentantskab. Netbank er nu taget i anvendelse i forbindelse med udbetalinger af diæter m.v.
På et hovedbestyrelsesmøde 10. marts 2009 i Odense besluttede Lærernes fraktion at melde sig ud af SC ved udgangen af 2009. Det betød et medlemstab på 16.000 medlemmer og en kraftig belastning af økonomien.
Ordinær generalforsamling den 31. marts 2009 på Roskilde brandstation. Det blev bestemt, at der skulle fastsættes regler for tilskud til regionerne således: 0-100 medlemmer kr. 500.-, 100-200 kr. 1000.-, 200-300 kr. 2000.-, 300-400 kr. 3000.-, 400-500 kr. 4000. 500-600 kr. 5000.-, 600-700 kr. 6000.-, derudover kr. 10.- pr. medlem. Yderligere kan kredsene søge tilskud, der ydes efter godkendelse i FU. Kontingentet blev hævet til kr. 180.- kr.