Formandens Beretning fra ordinær generalforsamling den 14. april 2026
Dato: 14. april 2026 Beretning 2025/2026
Indledning:
Så er det igen blevet tid til at gøre status for arbejdet i vores fagforening, Politipensionisternes Landsforening.
Der har igen i år været god aktivitet siden sidste generalforsamling. Vi har således afholdt 2 hovedbestyrelsesmøder, 2 FU-møder, 1 ordinære møder med Politiforbundet. Herudover har der været afholdt 2 møder i vores paraplyorganisation Sammenslutningen af Senior/Pensionistforening i CO10 samt 1 repræsentantskabsmøde i CO10. Endelig har jeg haft nogle telefonmøder med direktøren for Faglige Seniorer.
Men det er noget jeg alt sammen vil komme ind på senere.
Ved årsskiftet var vi 2319 medlemmer, hvilket er en nedgang i forhold til året før, hvor vi var 2366 medlemmer.
Som jeg nævnte i min åbning skyldes nedgangen desværre primært, at rigtig mange af vores medlemmer er gået bort.
Det skal så siges, at vi i årets første 3 mdr. fortsat har fået nye indmeldelser, og vi forventer også flere i årets løb, så jeg tror vi holder skindet på næsen. Og det er jo alt sammen rigtigt glædeligt.
Så har vi fået 1 nyt hovedbestyrelsesmedlem, Thomas Jensen, Kreds 4, der har afløst Johannes Larsen, som heldigvis fortsætter sit arbejde i bestyrelsen i Kreds 4.
Stort velkommen i hovedbestyrelsen til dig Thomas. Vi glæder os til at arbejde sammen med dig, og der skal lyde en stor tak herfra, for det store arbejde I har gjort i Kreds 4, for at sikre, kredsens videre forløb og for at du stiller dig til rådighed, som formand.
Politiforbundet
Jeg vil igen i år omtale Landsforeningens samarbejde med Politiforbundet, fordi jeg fortsat er af den mening, at dette samarbejde qua vores medlemskab af CO10 er vigtigt, ikke mindst af hensyn til Landsforeningens rolle i udøvelsen af forhandlingsretten.
Jeg mener fortsat, at det vigtigt at det ikke kommer til at handle om DEM OG OS, og jeg mener det er vigtigt, at tjenestemandspensionisterne i såvel Politiforbundet som i Landsforeningen taler med en stemme, med et talerør.
Vi lægger derfor fortsat stor vægt på, i vores samtaler med Forbundet, at vi fastholder og også udbygger vores samarbejde i relation til bl.a. medlemshvervning, erfaringsudveksling, sikring af en retfærdig regulering af tjenestemandspensionen ved OK-forhandlingerne og ikke mindst sikre et socialt sammenhold med nuværende og tidligere ansatte i politiet.
Dette har vi bl.a. gjort ved at foreslå, at der oprettes en arbejdsgruppe, der i den kommende kongresperiode, som løber frem til 2029, løbende skal udbygge og udvikle samarbejdsaftalen på vores fælles kerneområder og undersøge om hvorvidt vores indbyrdes relationer kan udbygges.
Vi har således på det seneste møde i december 2025 fremlagt et forslag til et kommissorium, som arbejdsgruppen skal arbejde ud fra. Kommissoriet åbner op for en bred vifte af forskellige samarbejdsmulighed og samarbejdsrelationer.
Arbejdsgruppen og kommissoriet er godkendt af Landsforeningens Hovedbestyrelse, og afventer behandling og eventuel godkendelse i Politiforbundets Organisationsudvalg, FU og Hovedbestyrelse. Vi har en forventning om, at forslaget godkendes af Politiforbundet, og at vi herefter kan komme i gang i arbejdsgruppen.
Vi i Landsforeningen tager udgangspunkt i det vi drøftede sidste år på vores Generalforsamling hvor der var tilslutning til, at holde alle de muligheder, der blev nævnt, åbne.
Overordnet set handler det for Landsforeningen om samarbejde, loyalitet og fremtidssikring.
Jeg vil dog også, som jeg gjorde sidste år, slå fast med syvtommersøm, at ingen af disse samarbejdsrelationer ændrer det faktum, at medlemskabet af Politipensionisternes Landsforening og det fællesskab vi har skabt her, er unikt og der er ikke meget andet der kan måle sig med det.
Vores selvstændighed og vores forhandlingsret er ikke til salg for enhver pris. Men vi besluttede sidste år på Generalforsamlingen, at holde alle muligheder åbne i forhold til samarbejdet med Politiforbundet, så derfor er alt i spil i de forhandlinger, vi forhåbentlig kommer i gang med i den kommende periode.
Som jeg nævnte i indledning har vi i denne generalforsamlingsperiode kun afholdt 1 ordinært møde med Politiforbundet, hvilket skyldtes sygdom.
På det møde var det primært føromtalte arbejdsgruppe, der var på dagsordenen, men også andre spørgsmål vedrørende pensionistforholdene både i Politiforbundet og i Landsforeningen, herunder hvorledes vi kan forbedre medlemshvervning.
Og jeg må igen henlede opmærksomheden på den aftale, der efter indstilling fra Politiforbundet og Landsforeningen, er indgået om, at de lokale Politiforeninger i samarbejde med politikredsens ledelse og en lokal repræsentant fra Landsforeningen, gennemfører et arrangement for kommende tjenestemandspensionister, kort før deres pensionering.
Det er ikke i alle landets politikredse, at disse arrangementer finder sted, hvilket bl.a. skyldes, at der i nogle kredse er geografiske udfordringer, men jeg vil opfordre til, at vores Kredsformænd holder Politiforeningernes formænd op på aftalen, og at arrangementerne så vidt muligt gennemføres.
Herudover tog vi igen spørgsmålet om fordelskundeordningen i Lån og Spar op, men mere om det senere.
Som jeg nævnte sidste år, var vi inviteret til at deltage i Politiforbundets Kongres. Jeg deltog alene, da Hans Agerbo desværre blev forhindret.
Jeg fik ordet under Eventuelt, hvor jeg fik mulighed for at fortælle om Landsforeningen, om tjenestemandsbegrebet og tjenestemandspensionen. Herudover havde jeg uformelle møder med nogle af vores samarbejdspartnere, herunder bl.a. formanden for Færøernes Politiforening og med formanden for CO10, hvor sidstnævnte ikke overraskende handlede om OK26.
Og jeg vil lige nævne, at den mangeårige forbundssekretær, Poul Erik Olsen blev udnævnt til æresmedlem under stor jubel. Og det har han i den grad fortjent.
Lån og Spar
Da Politiforbundet indførte deres Passiv+ og Passiv ordninger for tjenestemandspensionister betød det som bekendt, at reglerne for at blive fordelskunde i Lån og Spar, ikke gjaldt med mindre man som tjenestemandspensionist var en del af disse ordninger, altså medlemmer hos Politiforbundet.
Det fandt vi i Landsforeningen fuldstændig urimeligt, da det betød, at mange af vores medlemmer fik besked om, at de ikke længere kunne være fordelskunder, da det kun gjaldt medlemmer der var medlem af en medejende organisation under CO10.
Vi i Landsforeningen havde den opfattelse, at dette faktum i realitet var gået i sig selv, men pludselig fik vi igen henvendelser fra vores medlemmer, om at nu var de blevet smidt af ordningen.
Vi har derfor taget sagen op igen og tilskrevet formanden for Lån og Spars bestyrelse direkte, dog uden at have fået direkte svar.
Derfor har vi taget sagen op igen med Politiforbundet, som jeg nævnte tidligere, og det blev aftalt med Heino Kegel, der er næstformand i Lån og Spars bestyrelse, at udarbejde og sende endnu en skriftlig redegørelse til Lån og Spar.
Ifølge Lån og Spar er kriterierne for at kunne deltage i fordelskundeordningen, at de pågældende har et personligt medlemskab af en godkendt fagforening.
Vi har svaret Lån og Spar, at Landsforeningen har SKAT,s ord for, at vi er en fagforening med forhandlingsret og personligt medlemskab, idet SKAT konkluderer, at fradragsretten er begrundet i, at den pågældende fagforening faktisk varetager en interesse for medlemmet, der har økonomisk betydning, idet der henvises til, at Politipensionisternes Landsforening, jfr. Tjenestemandslovens § 49, har forhandlingsret.
Altså opfylder Landsforeningens medlemmer til fulde de anførte kriterier.
Vi forventer svar fra Lån og Spar, sidst i april måned 2026.
CO10
Jeg har i de foregående beretninger gjort rede for Landsforeningens tilhørsforhold til CO10, så det vil jeg også i år undlade at gøre, men dog blot igen sige, at vi har et godt samarbejde i Sammenslutning af Senior/Pensionistforeninger i CO10, hvor vi stort set er enige om, hvorledes vi skal arbejde i medlemmernes interesse, og hvorledes vores tilgang til de øvrige organisationer i CO10, skal være.
Vi fremhæver løbende i CO10.s bestyrelse, at vi med vores godt 6300 medlemmer er den 3. største personalegruppe i CO10 og at vi med vores kontingentbidrag på kr. 400.000 er den 4. største bidragyder blandt centralorganisationens 30 medlemsorganisationer.
Det er vores helt klare holdning, at disse fakta bør give os den indflydelse, som vi retsmæssigt mener os berettiget til.
Og jeg mener fortsat, at vi har gjort os synlige, dels gennem indlæg på CO10,s bestyrelsesmøder og dels gennem indlæg m.v. i CO10,s øvrige forsamlinger, herunder på det årlige repræsentantskabsmøde.
Alt det betyder, at vi fortsat har en tro på, at vores forhandlere i CO10 har forstået vores budskab om, at der virkelig skal kæmpes for vores krav, også til de næste overenskomstforhandlinger.
OK24
OK24 aftalen blev gennemgået på vores Generalforsamling sidste år, men resultatet af de såkaldte ultimo forhandlinger, forelå ikke på dette tidspunkt.
Ved disse forhandlinger fik man forhandlet sig frem til en ekstraordinær regulering af de generelle stigninger på 1,11%, som sammen med de i forvejen afsatte 0,2% betød, at stigningen pr. 1. november 2025 blev på 1,31%.
OK26
Som det er alle her bekendt, er der indgået en aftale om OK26.
Det betyder at der kommer en stigning i de generelle lønninger, herunder tjenestemandspensionen, på i alt 6,37%, fordelt med
1,73% pr. 1. april 2026
0,65% pr. 1. august 2026
1,83% pr. 1. april 2027
2,59% pr. 1. april 2028
Hertil skal lægges en såkaldt teknisk korrektion på 0,2% pr. 1. april 2026.
Der skønnes at reguleringsordning udmøntes med minus 0,63 % for hele perioden.
Jeg skal undlade at udtale mig om hvorvidt der er tale om en god eller dårlig aftale, men ifølge Politiforbundet kan vi være tilfredse, fordi det er en af de bedre aftaler, set i forhold til tidligere tiders aftaler, når man lige ser bort fra OK24 aftalen.
Politiforbundet har regnet ud, at vi med aftalen og de generelle lønstigninger får en reallønsfremgang på 1,97%.
Det står i skarp kontrast til, at finansministeriet har regnet ud at reallønsfremgangen er på 4,30%.
Og hvis man er folkepensionist og har en lav samlet pensionsindkomst og derfor modtager tillæg til folkepensionen, er reallønsfremgangen lig nul, da alle generelle lønstigninger modregnes i dette tillæg.
Man bryster sig også med, at den samlede ramme er på 8,70% (imod 9,40% på det private, for samme periode) men igen indregnes den såkaldte reststigning, som er skønnet til 0,90% over den 3-årige periode.
Men reststigningen er en betegnelse for den almindelige lønglidning, og har efter min mening ikke noget at gøre i udregningen af et overenskomstresultat.
Og det gælder for så vidt heller ikke de midler, som skal anvendes til at opfylde de krav, som vi tjenestemandspensionister har haft.
Derfor er det mig en gåde, at vi ikke har fået vores krav om en retfærdig regulering af tjenestemandspensionen igennem, men det gjorde vi ikke.
Og hvad er der at sige til det.
Er det os, der har tabt slaget, eller er det modparten, Medarbejder og Kompetencestyrelsen og Finansministeriet, der har tabt sin troværdighed.
Jeg ved det ikke, men det jeg ved, er at vores modpart flere gange har udtalt, at de vil gøre alt for, at gøre alle i forhandlingerne glade. Det kan man vel næppe sige, vi er blevet.
Vi har også fået at vide, at vores forhandlere i CFU, har kæmpet vores sag.
Det var langt fra alle CFU krav, der blev båret helt frem til de sidste forhandlinger med finansministeren.
Det er vores krav blevet og vi er i den forbindelse fået at vide, at der har været stor forståelse for vores krav, fra ministeriets side, men også, at en opfyldelse af kravet, vil koste mange penge, og da midlerne som bekendt skal findes uden om aftalemidlerne, har man ikke set sig i stand til at frembringe dem. Altså er kravet blevet afvist af økonomiske årsager.
Men hvad gør vi så !!
Med fare for at blive sammenlignet med Komiske Alli, siger jeg. Vi fortsætter. Rom blev ikke bygget på en dag.
Vi fastholder vores krav om at tjenestemandspensionen skal procentreguleres med hvad der svarer til den fulde ramme, afsat til lønformål, altså også indbefattet de midler der afsættes til lokal forhandling.
Vi fastholder ligeledes vores krav om at der skal ske en efterregulering af det efterslæb, som nu er oppe på 2,59%, fordi der i OK26 forliget er afsat yderligere 0,2% yderligere til lokal løndannelse.
Man kan spørge sig selv om, om det er umagen værd, og det har vi også spurgt os selv om i Sammenslutningen af Senior- og Pensionistforeninger i CO10, men vi er kommet frem til, at vi kæmper videre for at få opfyldt vores krav.
Og måske skal der nytænkning til.
Derfor fortsætter vi processen, en proces, der går ud på at fortsætte med at påvirke vores forhandlere i CO10 og CFU, men også vores modpart i ministeriet og i Lønningsrådet, og en proces, hvor vi vil fortsætte med at samle kræfterne i alle pensionistorganisationer der har tjenestemandspensionister som medlemmer, herunder også medlemmer i Faglige Seniorer (forudsat, at vil bliver en del af denne organisation).
Vi har således allerede aftalt en møde, som finder sted den 27. april, med CO10,s forhandlere, hvor vi vil drøfte strategien frem mod OK29.
Vi har også i Sammenslutningen besluttet, at vi allerede i slutningen af året vil forsøge at samle de øvrige tjenestemandspensionistorganisationer, herunder også dem fra AC, som vi ikke formåede at få med denne gang.
Det er vigtigt, at vi i hele CFU får skabt forståelse for, at midler til vores krav, ikke belaster aftalemidlerne. Det har åbenbart været opfattelsen i nogle af organisationerne, og det selv om det flere gange er tilkendegivet, at dette ikke er tilfældet.
Vi har naturligvis drøftet aftaleresultatet i hovedbestyrelsen, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at 2 kredsformænd opfordrede til at vi stemte blankt. Det har jeg fuld respekt for. Jeg var faktisk selv af samme mening, da det gik op for mig, at vi ikke havde fået vores krav igennem.
Men efter vi havde talt med CO10 og efter vi havde aftalt det før omtalte møde, besluttede vi i Sammenslutningen at stemme for aftaleresultatet.
Vi fornemmede, at vi havde momentum i CO10, som vi mente vi kunne udnytte fremadrettet.
Derfor var det også hovedbestyrelsens anbefaling, at vi stemte for aftaleresultatet.
Der blev afholdt ekstraordinært repræsentantskabsmøde i CO i går den 13. april 2026, hvor medlemsorganisationerne skulle tage stilling til CFU-forliget.
Efter formandens fremlæggelse af forhandlingsforløbet, blev aftaleresultatet godkendt.
Centralforeningen af Stampersonel stemte som de eneste imod, for som det måske er de fleste bekendt, havde de forladt forhandlingerne om fordeling af de 275 millioner, som forsvaret havde fået til fordeling, med henblik på at hæve lønningerne blandt forsvarets personale.
Under gennemgangen blev Sammenslutningen af Senior- og Pensionistforeninger i CO10, som den eneste organisation nævnt direkte i formandens beretning om forhandlingsforløbet.
Der havde været stort fokus på tjenestemandspensionisternes krav til en retfærdig regulering af tjenestemandspensionen, men finansministeren og hans forhandlere havde haft nogle forbehold, der gjorde, at de ikke kunne acceptere kravene.
Som tidligere nævnt arbejder vi videre sammen med CO10, med det som udgangspunkt.
Hvis jeg til slut skal sige noget positivt om aftaleresultatet er det, at begrebet Bæredygtig, Fleksibel Løndannelse ikke fik den betydning for aftalerammen, som vi havde frygtet.
Reguleringsordningen
Som det fremgår af aftaleresultatet, er skønnet for reguleringsordningen, at den vil blive udmøntet med minus 0,63% for hele aftaleperioden.
Men lad os nu se, om det holder stik.
Og selv om det er udgangspunktet, er det min opfattelse, at reguleringsordningen fortsætter, som det også er aftalt. Det er nødvendigt for at have styr på, at vi ikke sakker bagud i forhold til det private arbejdsmarked.
Faglige Seniorer:
Vi skal senere i dag som bekendt tage stilling til om hvorvidt vi kollektivt skal melde os ind i Faglige Seniorer.
Jeg er i den forbindelse glad for, at vi nu har haft mulighed for at udbrede kendskabet til organisationen ved vores lokale generalforsamlinger, så alle i hvert fald har haft mulighed for at sætte sig ind i, hvad et medlemskab betyder.
Jeg vil ikke sige mere på nuværende tidspunkt, men vil lade det være op til Generalforsamlingen, på det grundlag, at træffe beslutningen.
Folkepension:
Vi er jo alle også folkepensionister og derfor er vi alle også udsat for ”aldersisme”.
Vi er på flere områder efter min mening udsat for aldersdiskrimination, bl.a. i forhold til modregning i folkepensionstillægget, forringelser i forhold til låntagning, beregningsmetoder bl.a. i relation til den meget omtalte fødevarecheck, fradrag i den personlige indkomst og meget mere.
Disse og andre uretfærdigheder, der rammer mennesker, når de pensioneres, synes jeg, at også vi skal forsøge at gøre noget ved.
F.eks. kan det gøre mig noget så vred, når vi forleden dag hørte at inflationen er svagt stigende, hvilket primært skyldes krigen i Iran og forhøjede brændstofpriser, og samtidig få at vide, at det gør nok ikke så meget, fordi vi er sikret en reallønsstigning, at lønmodtagerne i år har fået en stigning i år på 3,5% og personer på overførselsindkomst, som folkepensionister jo kommer ind under, har fået en stigning på 4,5%.
Efter min mening, er det det helt forkert, at stille det op på den måde, fordi man glemmer at fortælle, at den stigning på over 4% skulle folkepensionister have haft for 2 år siden, og det betyder rent faktisk, at vi halter håbløst bagefter, hvad reallønsstigningen angår.
I øvrigt har vi flere gange i den forgangne valgkamp hørt igen og igen, at folkepensionister ikke skal klage, fordi de i år har fået en historisk stigning i folkepensionen. Ja, men igen med 2 års forsinkelse.
Hjemmesiden
Jeg nævnte sidste år, at vi via hjemmesiden forsøger at gøre opmærksom på det arbejde vi gør for vores medlemmer, herunder bl.a. skrivelsen
”Derfor giver det mening, at være medlem af Politipensionisternes Landsforening”
Denne skrivelse er blevet ajourført, og vil blive bragt i næste nummer af fagbladet Dansk Politi. Jeg vil igen opfordre til, at vi alle gør en indsats for at synliggøre hjemmesiden, også overfor de pensionister vi kender, men som ikke er medlemmer.
I øvrigt er hjemmesiden bragt up to date, så den er blevet lidt mere overskuelig.
Der har siden 2019 været 187000 opslag på hjemmesiden.
Fremtiden
Til slut vil jeg sige, som jeg også sagde sidste år, at fremtiden for Politipensionisternes Landsforening tegner lys. Jeg synes, at vi også i år, er blevet sat på landkortet, specielt i CO10, men jeg tror også, selv om vi ikke fik vores krav igennem, at vi er sat på landkortet hos Medarbejder og Kompetencestyrelsen og i finansministeriet og Lønningsrådet.
Så nu er det bare at kæmpe videre og ikke miste modet.
Fremmødet i dag og det store arbejde og engagement der foregår i Kredsene er også et godt tegn.
Jeg vil på Landsforeningens vegne takke vores medlemmer, alle vores tillidsfolk ude i kredsene, Kredsformændene, forretningsudvalget samt revisorer og revisorsuppleanter for det store arbejde I har gjort i det forgangne år.
Og med disse ord overgiver jeg beretningen til Generalforsamlingen.
Mogens Winding
Formand for Politipensionisternes Landsforening