Det begyndte som en tanke - Tiden efter

Tiden efter.

Harald Olesen blev indkaldt til prøve på politistationen i Odder og til psykoteknisk prøve i København, og den 1. september 1952 startede han på Politiskolen på Artillerivej i København. Han blev stationeret på Station 4, Under Elmene, hvor han var indtil 1954.
Efter udrykningstjenesten kunne han søge ud, og i 1956 kom han til Horsens, hvor han var indtil 1962. Medens han var ved ordenspolitiet i Horsens var han et år som medhjælper i kriminalpolitiet, og han prøvede også at være landbetjent i Nr. Snede.
Efter en skilsmisse søgte han til Rødovre.

Fagligt interesseret.

Harald Olesens interesse for fagligt arbejde går helt tilbage til hans læretid og tiden efter som malersvend. I en periode var han formand for den lokale afdeling af malersvendenes fagforening.
Medens han gjorde tjeneste i Horsens, blev han kasserer i den lokale politiforening, og senere i Rødovre blev han formand.
I 1966 søgte han til Politiskolen, hvor han først blev hjælpelærer og senere klasselærer. Han var der indtil 1970, hvor han blev kontaktet af den daværende forbundsformand Anton Dalsgaard, der opfordrede ham til at søge en ledig stilling som forbundssekretær.
Han fik stillingen, som han havde indtil 1975.
En af hans fornemmeste opgaver var at beskæftige sig med pensionsforhold, især for de kolleger, der havde mén efter deres kz-ophold i blandt andet Buchenwald.
Han førte lange forhandle med Justitsministeriet for at sikre de pågældende pensioner på de bedst mulige vilkår, hvilket blandt andet betød, at deres mén skulle anerkendes som tilskadekomst i tjenesten, således at de fik en højere pension end pensionsårene tilsagde, nemlig tilskadekomstpension. Og det lykkes i stort omfang.
Mange ville pensioneres, og han havde samtaler med dem, hvor han gjorde dem klart, at det ikke kun handlede om at få pension, men også om at tilrettelægge sin pensionstilværelse.
– Det behøver nemlig ikke at være lykken kun at gå hjemme, siger Harald Olesen.
I tiden som forbundssekretær var han blandt andet også instruktør på tillidsmandskurserne på LO-skolen.
I 1975 ringede vicerigspolitichef Søgård og spurgte, om det var hans hensigt ”at sidde og rådne i forbundet”, for der var en ledig politikommissærstilling i embedet, som han synes, at han skulle søge.
Harald Olesen startede i ansættelsesafdelingen, hvor han afholdt prøver for aspiranter, rejste med bedømmelseskommissionen osv. Efter 1½ år blev han flyttet til Personaleafdelingen, hvor hans ansvarsområde var at behandle pensionssager – det samme, som han havde gjort i forbundet, men nu på den anden side af skrivebordet.
I 1979 blev han politiinspektør og leder af Rigspolitichefens Bygningsafdelingen, og han havde denne stilling indtil pensioneringen i oktober 1990.
Han boede dengang i Søborg, men i 1993 flyttede familien til Assens.