Nyhedsbrev landsforeningen juni 2026
NYHEDBREV
Politipensionisternes Landsforening besluttede på Generalforsamlingen den 14. april 2026, efter en grundig drøftelse på lokalkredsenes generalforsamlinger i foråret, at Landsforeningens medlemmer skulle være en del af Faglige Seniorer, med de medlemsfordele dette indebar.
Dette er nu sket, hvilket betyder at Landsforeningen pr. 1. juni 2026 nu er fuldgyldigt medlem af Faglige Seniorer.
Det koster ikke det enkelte medlem af Landsforeningen noget, idet kontingentet til Faglige Seniorer på kr. 5,- pr. medlem pr. år, tages ud af det eksisterende kontingent, som betales til Landsforeningen.
Faglige Seniorer er en landsdækkende ældreorganisation med henved 170.000 medlemmer og har lokale afdelinger, hvis arbejde man kan deltage i, i hele landet. Faglige Seniorer er dermed den næststørste organisation, der varetager seniorers interesser, i Danmark.
Organisationen varetager alle pensionisters interesser, herunder også tjenestemandspensionisters, og en del af de tilknyttede organisationer er ligesom Politipensionisternes Landsforening, tjenestemandsorganisationer.
Yderligere information kan hentes på Faglige Seniorer hjemmeside eller ved henvendelse til Politipensionisternes Landsforening.
Der vil blive et link til Faglige Seniorer på Landsforeningens hjemmeside.
Politipensionisternes Landsforening bliver tillige en del af Faglige Seniorers hovedbestyrelse.
Endvidere udgiver Faglige Seniorer et nyhedsbrev ca. hver 14. dag med gode oplysninger og vejledninger til pensionister i Danmark, herunder også information om tjenestemændenes vilkår.
Der vil også fremgå diverse medlemstilbud af nyhedsbrevene.
Alle Landsforeningens medlemmer vil blive tilmeldt nyhedsbrevene, men det er naturligvis muligt at fravælge disse, såfremt men ikke ønsker at modtage dem.
For yderligere information kan der rettes henvendelse til Politipensionisternes Landsforening på tlf. +45 41 27 22 07.
Som de fleste nok har bemærket har vi endnu ikke fået udmøntet resultatet af overenskomstforhandlingerne OK26. Det skyldes Folketingsvalget og de lange regeringsforhandlinger, der har betydet, at Lønningsrådet som skal godkende resultatet for så vidt angår reguleringen af tjenestemandspensionen, ikke har været nedsat i denne periode.
Nu har vi som bekendt fået en ny regering og det er forventningen, at reguleringen af tjenestemandspensionen vil blive udmøntet pr. 01.07.26, med tilbagevirkende kraft fra 01.04.26.
For yderligere information om Landsforeningens arbejde, herunder det fremtidige, henvises der til artikler i fagbladet Dansk Politi, som kan hentes elektronisk på Politiforbundets hjemmeside, ligesom der henvises til referatet og beretningen fra Landsforeningens Generalforsamling den 14. april 2026, som ligger på Landsforeningens hjemmeside.
Med venlig hilsen
Politipensionisternes Landsforening.