Referat fra generalforsamling 2. apr. 2019 - Side 5

Artikelindeks

 Ad pkt. 10.
Cpi. Lars Bremhøj gav ved indledningen af generalforsamling en samlet status over politiet i dag. Han oplyste, at politiet siden terrorangrebet i 2015 havde gennemgået en gribende udvikling. Der var bl.a ansat politikadetter. Denne personalegruppe kan alene benyttes til grænsekontrol, til bevogtning, til transportantopgaver samt til at være 2. mand i patruljevognen. Det har vist sig, at mange politikadetter efterfølgende søger ind på den egentlige politiuddannelse, hvor flere af elementer fra kadet-uddannelsen kan genbruges og dermed afkorte politiets grunduddannelse. Frygten for terror og trusselsbilledet generelt har gjort, at patruljevognene i dag medbringer ekstra våben og mere udstyr under den daglige patrulje.
Der gives i dag langt mere uddannelse i beredskabet ligesom man benytter særligt uddannede indsatsledere. Der er et totalt ændret bevogtningskoncept. Politiet har fået mange flere opgaver med psykiske syge samt langt flere efterforskningsopgaver med digital kriminalitet. Til hjælp for kredsene har rigspolitiet oprettet et nyt efterforskningscenter NC 3. Han roste de forøgede og gode bevillinger fra politisk side.

Han afsluttede med at oplyste, at på Fyn havde man besluttet, at der for fremtiden foretages udrykninger fra 2 steder i kredsen.
Formanden takkede for et interessant indlæg.

Finn Moseholm, Politiforbundet, takkede for invitationen og overbragte en hilsen fra forbundsformand Claus Oxfeldt, som desværre ikke kunne være tilstede på grund af anden mødeaktivitet.

Han nævnte, at 63-års grænsen blev ophævet 2012. Det er fortsat muligt at lade sig pensionere som 60-årig. Der er p.t. 1200 tjenestegørende politifolk, der er fyldt 60 år og dermed kan lade sig pensionere med 3 måneders varsel, hvis man ønsker det. Den ældste tjenestegørende er 74 år. Omtalte også at der til stadighed ændres på politiets opgaver. Køreprøverne fjernes fra politiet og de ca. 100 årsværk, der tidligere har været brugt på køreprøverne, skal anvendes på projektet Lindholm til bevogtning og sikkerhed.

Han omtalte en meget markant ændring i reglerne om pensionering på grund af svagelighed. Tidligere fik man kvalificeret svagelighedspension – de højeste 37 pensionsår – når erhvervsevnen var nedsat med mindst 15 %. Nu skal de pågældende igennem en erhvervsudredning, som kan tage op til 4 år, inden der foreligger en afgørelse. Mens man venter på afgørelsen, afskediges man med ordinær svagelighedspension.

Sluttelig omtalte han reguleringsordningen og nævnte at DJØF.s pensionseksperter har udregnet, at statens pensionister er kommet bagud med hele 27 % i forhold til lønudviklingen. Det er sket siden beregningen af tjenestemandspensionen blev ændret i 1994.

Han ønskede foreningen alt vel i fremtiden og så frem til en fortsættelse af samarbejdet.

Dirigenten konstaterede, at ikke flere ønskede ordet under eventuelt. Han takkede forsamlingen for god ro og orden og for en god debat under generalforsamlingen.
Formanden takkede Finn Moseholm for et godt indlæg og bemærkede vedr. tjenestemandspensionen, at CFU medvirker til en udredning af udviklingen i pensionen i forhold i lønnen, men der foreligger ikke noget tilsagn om, at et eventuelt efterslæb i pensionen kan udmøntes.

Han takkede dirigenten for god og myndig ledelse af generalforsamlingen

Han afsluttede med oplysning om, at det endnu ikke vides, hvor og hvornår næste års generalforsamling afholdes. På grund af omstruktureringer på Ældrecentret kan generalforsamlingen i 2020 ikke afvikles her på stedet. Der udsendes underretning om tid og sted, så hurtigt der foreligger en afklaring.
Han takkede for en god generalforsamling og ønskede alle en god hjemrejse.

Referent: Hans Agerbo Jensen Søren D. Sørensen, dirigent

Hvordan henter jeg referater

Referaterne er i det format der hedder pdf. Det kræver Adobe Reader.
Den er for det meste standard, men har du den ikke kan den hentes her

Til højre klik på det ønskede, eks. "Generalforsamlingsmøder".
Klik derefter på det ønskede referat, der så hentes.

Filen skal evt. gemmes på din pc, vælg et sted du vil have den liggende. Find den der, og klik på den for at åbne den.