Referat fra generalforsamling kreds 7, den 28. feb. 2019

Politipensionisterne, kreds 7 Sydsjælland og Lolland-Falster
Referat fra generalforsamling 28.02.19

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling, der afholdes

Torsdag den 28. februar 2019 kl. 1600 I kantinen, Næstved politigård.

Generalforsamlingen afholdes efter følgende dagsprogram:

  1. Valg af dirigent.
  2. Godkendelse af fuldmagter. Hvert medlem kan kun møde med én Fuldmagt.
  3. Formandens beretning.
  4. Indkomne forslag. Forslag skal tilstilles formanden senest 8 dage før Generalforsamling.
  5. Kassererens beretning.
  6. Fastsættelse af kontingent.
  7. Valg:
  8. Valg af formand for 1 år
  9. Valg af kasserer. Jørgen Brædder er på valg. Villig til genvalg.
  10. Bestyrelsesmedlem, Mogens Larsen er på valg. Villig til genvalg.
  11. Valg af revisor. Erik Næsager på valg. Modtager ikke genvalg
  12. Valg af revisor for 1 år (Afløser for afdøde Kaj Knudsen)
  13. Valg af revisorsuppleant. Anton Jensen på valg. Modtager ikke genvalg 8.
  14. Valg af delegerede til ”Politipensionisternes generalforsamling.”
  15. Eventuelt.

Efter generalforsamling er foreningen vært med 3 stk. smørrebrød og øl/vand pr. deltager. Af hensyn til bespisningen bedes man tilmelde sig hos Hilmer Ringer på mobil 23 66 35 82 eller på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest fredag den 22. februar 2019 kl. 1200. (Ole Steffensen p.t. sygemeldt)

Ole Steffensen, formand

Kredsbestyrelsen foreslår følgende ændring af kredsvedtægten:

Ændring af vedtægtens § 6 - 1. del: Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af en formand, der også er kredsrepræsentant, en kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer.

til: Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af en formand, der også er kredsrepræsentant, en kasserer og lokalforeningsformændene

  • § 7 – 1. del: annoncering i Statstpensionisten og Dansk politi.

Til: annoncering på Landsforeningens hjemmeside og i Dansk politi.

  • § 7 – 3. del Formanden og kassereren vælges på generalforsamlingen for en periode af 2 år, henholdsvis lige og ulige år. 1 bestyrelsesmedlem vælges i ulige år for en periode af 2 år, 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år for en periode af 2 år.

til: Formanden og kassereren vælges på generalforsamlingen for en periode på 2 år, henholdsvis lige og ulige år. Lokalforeningsformændene udgør den øvrige bestyrelse.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------9 medlemmer var mødt til generalforsamlingen.

  1. 1 Erik Næsager enstemmigt valgt til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
  2. 2 Ingen medbragte fuldmagter.
  3. 3 Fungerende formand Hilmer Ringer fremlagde følgende beretning:

Kredsforeningen har nu 220 medlemmer. En stigning på 3 medlemmer, som bydes velkommen. I løbet af 2018 mistede vi i hvert fald 2 medlemmer. Kaj Knudsen og Hans-Jørgen Pommergaard. Men, der kan være flere i en af lokalklubberne. Ære være deres minde.

OK 18 kom i hus og hver især kan jo gøre op med sig selv, om resultatet var tilfredsstillende.

Vi har i årets løb afholdt 3 bestyrelsesmøder i min dagligstue.

Lokalforeningen har som sædvanligt haft et ret bredt udsnit af aktiviteter.

Som tidligere nævnt har politipensionisterne fået rådighed over en ½ side i Politibladet.

Landsforeningen efterlyser fortsat artikler til bladet.

Landsforeningen hjemmeside er blevet ændret og nu kan man uden logon gå ind på hjemmesiden og se lokalforeningernes opdateringer. Det er nemlig nu det eneste sted, hvor lokalforeningernes aktiviteter og referater opdateres. Vores egen hjemmeside er nedlagt.

Opdatering på Landsforeningen er ganske let. Jeg sender blot en fil til Finn Baad og meget hurtigt, er den lagt ind på Kreds 7.s rubrik. Indmelding af nye medlemmer går også ganske let på hjemmesiden. Jeg deltog i HB-møde i Odense den 07.02.19.

Hovedemnet var en ret omfattende modernisering af Landsforeningens vedtægter.

I bestyrelsen har vi lavet forslag til ændring af §§ 6 og 7 i vores vedtægt, således at bestyrelsen består af formand og kasserer valgt på generalforsamling og formændene i lokalforeningerne.

Det var ordene fra den fungerende formand.

Beretningen godkendt uden kritiske bemærkninger

  1. 4 Bestyrelsen havde stillet ovenstående forlag om ændring af vedtægten.

Vedtægtens § 6 - 1. del ændres til: Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af en formand, der også er kredsrepræsentant, en kasserer og lokalforeningsformændene.

Vedtægtens § 7 – 1. del ændres til: --- annoncering på Landsforeningens hjemmeside og i Dansk politi, samt med E-mail til medlemmerne via lokalforeningerne.

Der var ikke kommet andre forslag.

  1. 5 Kasserer Jørgen Brædder fremlagde det godkendte regnskab. Ingen havde indvendinger imod, at Hilmer Ringer havde bistået Erik Næsager med revideringen på grund af dødsfald hos revisor og suppleant.

Regnskabet viste en indtægt på kr. 8.520,00 og en udgift på kr. 11.683,85.

Herved fremkom et underskud på kr. 3.163,85.

Hovedårsagen til underskuddet var en forsinket udbetaling til lokalforeningerne for regnskabsåret 2017. Bankbeholdningen er kr. 6.200,91.

Regnskabet godkendt.

  1. 6 a. Arne Holdensen foreslået og med akklamation valgt som formand for 1 år
  2. Jørgen Brædder genvalgt som kasserer
  3. Genvalg af Mogens Larsen annulleret i relation til den godkendte vedtægtsændring
  4. Erik Næsager genvalgt som revisor
  5. Peter Larsen valgt som revisor for 1 år
  6. Knud Mathiesen valgt som revisorsuppleant
  7. Per Thomsen, Jens Rasmussen, Mogens Larsen, Jørgen Brædder og Hilmer Ringer valgt som delegerede til Landsforeningens generalforsamling i Odense den 02. april 2019 kl. 1200
  8. 7 Eventuelt blev en bred drøftelse af diverse emner.

Generalforsamlingen afsluttet kl. 1715 og der blev serveret 3 stykker smørrebrød og tilhørende drikkelse.

Hilmer Ringer
referent

Hvordan henter jeg referater

Referaterne er i det format der hedder pdf. Det kræver Adobe Reader.
Den er for det meste standard, men har du den ikke kan den hentes her

Til højre klik på det ønskede, eks. "Generalforsamlingsmøder".
Klik derefter på det ønskede referat, der så hentes.

Filen skal evt. gemmes på din pc, vælg et sted du vil have den liggende. Find den der, og klik på den for at åbne den.